Så nåede vi vejs ende med vores lille julekalender her. Sidste mand på tapetet for i år bliver Sufjan Stevens, der synger The Worst Christmas Ever. Ikke en specielt opmuntrende titel, men ikke desto mindre en smuk sang.
Så læn jer tilbage før det går løs med mad og gaver i aften og nyd den gode musik (måske der endda er tid til en genlytning af nogle af de tidligere numre).
Med den nuværende finanskrise er denne sang et sikkert hit 🙂
Sangen er fra 1985 og er om noget utrolig aktuel i år, selvom der nok ikke blev tænkt på finanskrise i forbindelse med teksten.
Sangen du skal høre er No presents for Christmas af danske King Diamond og bliver regnet for den første sataniske heavy metal julesang.
Så frem med hornene når du får renset øregangene med lidt “santanisk” metal!
(Indlæg postet på vegne af Claus)
I dag er første dag af årets hannukah. Og det skal da også fejres. Plus, det er en fin anledning for mig for at give jer endnu en fantastisk sang.
Sangen hedder Rock of Ages, en traditionel hannukah-salme. I denne version udsat for twang af Ben Kweller (bonus-info: i 2003 udgjorde han gruppen The Bens sammen med førnævnte Ben Folds samt Ben Lee – bedre trio kunne man næsten ikke forestille sig).
På denne sidste søndag i advent sidder jeg og bliver en smule nostalgisk. Tænker atter tilbage på Lows juleplade, som dengang, på sin egen fuldstændigt underspillede måde, slog benene væk under mig. Og gør det igen, nu hvor jeg genlytter.
Så I får lige et nummer til fra pladen. Denne gang en helt fabelagtig version af Little Drummer Boy:
Nu til en af mine absolutte ynglingsgrupper nemlig Pearl Jam.
Stop op et øjeblik fra julegaveindkøbene, og nyd Pearl Jams julesingle fra 2007 nemlig Santa God.
(Indlæg postet på vegne af Claus)
Så er den store nedtælling begyndt. Jeg er netop blevet færdig med at købe julegaver, og for at fejre det, vil jeg nu bringe noget af det tungere musikalske skyts på banen. Det, der for mig rykker helt ud i tåspidserne.
Low udgav i 1999 en lille perle af et indie-julealbum. Som kort og godt hedder Christmas. Dette er åbningsnummeret, Just Like Christmas. Man bliver jo helt blød i knæene, altså.
Så hjem igen til egne himmelstrøg. Når man hører denne sang, kan man nu godt savne Mew en lille smule – de kunne noget specielt.
Odense Musikbiblioteks blog 