Af Claus Dalgaard
At finde de 10 bedste udgivelser anno 2011 burde være en smal sag – indtil man pludselig har over 20 albums stående på listen og skal til at frasortere…
Flere af de gamle kendinge har udgivet fine plader i dette år; Wire beviser at de stadig har nerve med Red Barked Tree, Elbow har med Build A Rocket Boys lavet endnu smukt mesterværk, Wild Beasts er på deres tredje album Smother ikke løbet helt tør for sære idéer, Gary Numan har begået sit bedste album i mange år med Dead Son Rising og nogle af årets smukkeste og hårrejsende melodier er at finde på Ladytrons Gravity The Seducer…
Imidlertid er det ikke disse kunstnere der havnede på top 10 listen, men derimod nedenstående i omvendt rækkefølge:
10. Danger Mouse & Daniele Luppi – Rome
Brian Burton og Daniele Luppi hylder med Rome de italienske spaghettiwesterns. Man hører tydeligt inspirationen fra Ennio Morricone, og koret Cantori Moderni, som bl.a. lagde stemmer til The Good, The Bad And The Ugly er gendannet for at være med på denne plade. Jack White og Norah Jones kigger også forbi på nogle numre for at skabe lidt adspredelse.
Bestil – downlån
09. Horrors – Skying
The Horrors startede som garage-punk på deres første album Strange House, transformerede sig derefter til post-punk shoegaze på Primary Colours og leverer nu melodiøs midt-80’er synth-pop på deres tredje udspil. På skrift lyder det som en tilbagegang, men deres blanding af Echo & The Bunnymen, Psychedelic Furs og Simple Minds er faktisk en charmerende og tilfredsstillende oplevelse.
Bestil – downlån
08. Roll The Dice – In Dust
Kan du lide elektronisk musik a’la Tangerine Dream og Klaus Schulze? Look no further – den norske duo går her de gamle mestre i bedene, komplet med lange monotone passager, uden at de mister deres egen stil og lyd.
Stream fra SoundCloud
07. Planningtorock – W
Planningtorock er Janine Rostron, som tilsyneladende har fået smag for at lege med pitchcontrol på sin vokal. Her på hendes andet album, vil den opmærksomme lytter måske komme til at tænke på Fever Ray aka Karin Dreijer fra The Knife, og ikke uden grund. Rostron har medvirket på soundtracket til Tomorrow, In A Year-operaen sammen med The Knife og har måske hentet et par fif eller tre i den forbindelse.
Bestil – downlån
06. Kreidler – Tank
Kreidler disker denne gang op med et smukt krautrock album, tilsat lige præcis den mængde elektronisk velbehag, der skal til for at gøre det til det Kreidler-album, jeg har lyttet mest til i en del år.
Bestil
05. Cat’s Eyes – Cat’s Eyes
Endnu mere The Horrors – forsanger Faris Badwan er gået sammen med Rachel Zeffira, en canadisk sopran. Stilen er atmosfærisk, små-psychdelisk 60’er pop, a’la Broadcast, blandet med mørke undertoner. Skal høres!
Bestil – downlån
04. Kasabian – Velociraptor!
Lige fra deres første album har jeg holdt af Kasabian, og har været spændt på, om de kunne holde den høje standard på deres fjerde album. Deres forrige album The West Rider Pauper Lunatic Asylum skulle vise sig umuligt at toppe, men Velociraptor! er stadig head and shoulders above most of the rest…
Bestil – downlån
03. Plaid – Scintilli
Endelig fik Plaid gjort deres længe ventede Scintilli-album færdigt… og de skuffer ikke! Det bliver som sædvanligt en fortryllende rejse igennem den efterhånden hårdt prøvede IDM-genres forskellige facetter. På flere af numrene er en utydelig kvindevokal tværet delikat ind i mixet af glockenspiel og elektronisk magi; på Unbank giver synthbassen associationer til 60’er temaet fra Dr. Who og der ryger også lidt forvrænget Dubstep wobble bass i gryden på Sömnl… Smukt!
Er indkøbt til biblioteket – kan bestilles fra uge 51.
02. Cold Cave – Cherish The Light Years
Fra første nummer får Cold Caves melodiske synth-pop lytteren op af stolen, eller hvad man ellers foretrækker af hvilepositionsmøbel. Med en bombastisk stilsikker attitude, har trioen fra New York finpoleret deres new wave-genre til perfektion og leverer et album med masser af kød og indtagende melodier. Tænk energisk Cure, New Order, XTC etc.
Bestil – downlån
01. Silk Flowers – Ltd. Form
Den lettere ukendte New Yorker-trios trdje udspil efter et mini-album og en EP rammer nu helt de rigtige strenge. Deres D.I.Y. lo-fi lyd er knap så udpræget, og denne gang har de smidt flere midt-80’er synths i mixet, hvad der får det hele til at lyde som en gang afslappet New Order anno Brotherhood, hvor Aviram Cohens vokal faktisk kan minde om Ian Curtis. Halvdelen af numrene er instrumentale, men med deres lidt italo-disco agtige tilgang, giver summen af det hele et album der absolut ikke må forbigås, hvis man er til genren post-lo-fi-italio-disco-punk!
MySpace
